Videoer kan gøre din hjemmeside mere levende og engagerende, samtidig med at de effektivt formidler dit budskab. Vælg videoer, der er relevante og kortfattede, så de hurtigt fanger opmærksomheden.
Sørg for høj kvalitet, både visuelt og lydmæssigt, og undgå lange indlæsnings- eller buffertider ved at optimere filstørrelsen. Placér videoerne strategisk, fx på forsiden eller landingssider, hvor de kan understøtte din virksomheds kernebudskaber.
Tilføj evt. undertekster for at sikre, at dit indhold er tilgængeligt for alle. Videoer kan skabe en stærkere forbindelse til dine besøgende og øge chancen for konvertering.
Video i Divi
Videoer kan indsættes på forskellige måder, afhængigt af hvordan du vil præsentere dem:
- Videomodul
Videomodulet er den mest direkte måde at indsætte videoer på. Du kan uploade en videofil direkte eller indsætte en URL fra en platform som YouTube eller Vimeo. Modulet tilbyder mulighed for at tilføje et overlay-billede som et preview. Pas på billede-filstørrelsen ved udbredt brug af overlay-billeder. - Baggrundsvideo
I sektioner, rækker eller moduler kan du indsætte videoer som baggrund. Dette bruges ofte i hero-sektioner for at skabe en iøjnefaldende visuel effekt. Baggrundsvideoer kan tilføjes overlay for bedre læsbarhed. Dette kræver dog pt. Custom CSS, som fx kan tilføjes sektionen under Custom CSS:selector::before { content: ""; display: block; position: absolute; top: 0; left: 0; width: 100%; height: 100%; background-color: rgba(195, 180, 180, 0.6); /* lysner videoen */ background-color: rgba(0, 0, 0, 0.6); /* mørkner vidoen */ z-index: 1; }
- Autoplay
Du kan tilføje en video med autoplay ved hjælp af Divis kode-modul. Her kan du bruge HTML til at indlejre videoen. Her er et simpelt eksempel:<video autoplay muted loop playsinline> <source src="URL_TIL_VIDEO.mp4" type="video/mp4"> Din browser understøtter ikke HTML5 video. </video>
Vigtige tips til brug af video i Divi:
- Optimering: Brug komprimerede videoformater for at undgå langsomme indlæsningstider.
- Responsivt design: Sørg for, at videoerne tilpasser sig forskellige skærmstørrelser, så de ser godt ud på både desktop og mobil.