Din forside er typisk den vigtigste side på din hjemmeside, da den skaber det første indtryk og guider besøgende videre.
Oprettelse af forside
Tilføj en Side. Publicér den og angiv den som din hjemmesides forside under Udseende > Tilpas > Forsideindstillinger. Vælg “En statisk side” og find din forside i dropdownen.
Forside i Divi
Her er nogle centrale elementer og tips til at opbygge en effektiv forside:
Hero-sektion
Hero-sektionen er den øverste del af forsiden og skal fange besøgendes opmærksomhed med det samme.
- Brug en stærk overskrift, der kommunikerer din virksomheds budskab.
- Tilføj en underoverskrift, der giver yderligere kontekst.
- Indsæt en call-to-action-knap (fx “Læs mere”, “Kontakt os” eller “Shop nu”).
- Overvej at bruge et baggrundsbillede, en baggrundsvideo eller en gradient for at gøre sektionen visuelt tiltalende.
Moduler: Tekst, Knap, Videomodul, Call-to-Action.
Introduktion
Denne sektion giver besøgende en kort introduktion til din virksomhed, tjeneste eller produkt. Hold teksten kort og fokuseret. Brug eventuelt et blurb-modul til at fremhæve nøglepunkter.
Moduler: Tekst, Blurb, Billede.
Præsentation af produkter/tjenester
Præsenter, hvad du tilbyder, med klare beskrivelser og billeder.
- Fremhæv dine unikke salgsargumenter.
- Brug en liste, ikoner eller små billeder for at gøre det overskueligt.
Moduler: Blurb, Tekst.
Social proof
Skab tillid ved at vise kundeanmeldelser, kundelogoer eller fremhæve case-studies.
- Tilføj en slider med testimonials.
- Vis logoer fra kendte kunder eller medier, du har været omtalt i.
Moduler: Testimonial, Logo Slider, Galleri.
Blogindlæg eller nyheder
Hvis du har en blog eller deler nyheder, kan du vise de nyeste indlæg på forsiden for at holde den opdateret.
Moduler: Blog, Portfolio, Post Slider.
Call-to-Action
Afslut din forside med en klar opfordring til handling. Det kan være at tilmelde sig et nyhedsbrev, kontakte dig, eller at se dine ydelser eller produkter. Sørg for, at det sidste element på siden leder brugerne til næste skridt.
Moduler: Call-to-Action, Formular, Knap.
Performance og indlæsningshastighed
Forsiden er ofte den side, der får flest besøg, så det er vigtigt, at den indlæses hurtigt. Optimer billeder og undgå for mange tunge animationer eller videoer.
Med Divi kan du nemt kombinere disse elementer i en visuelt stærk forside, der både imponerer og effektivt guider dine besøgende videre.