4B. Opret projekt / case

I denne lektion skal vi arbejde med indholdstypen projekt. Den kan du bruge til kundecases til dit portfolio, men du kan også vælge at bruge den til fx politikområder. Projekt-sidetypen er interessant, hvis du har en række ensartede sider, som du vil give en fast skabelon og samle i en oversigt.

Tilføj et projekt

  1. Klik Tilføj > Projekt
  2. Skriv tekst i titlen og brødtekst-feltet.
  3. Under Udvalgt billede: klik “Vælg udvalgt billede”
  4. Udgiv projektet

2 metoder til at oprette dine projekter

Der er 2 måder at bygge dine projekter op på:

  1. Standard WordPress metoden, hvor du bruger brødtekst-feltet som ovenfor
    1. Til denne metode vil det være en god idé at tilpasse skabelonen med CSS og evt. PHP – eller med den nye Theme Builder.
    2. Tidligere havde du her brug for en webudvikler / webdesigner – eller tålmodighed og lyst til at lære at skrive CSS. Nu kan du det meste med Theme Builder.
  2. Divi metoden, hvor du bruger Divi Byggeren
    1. Med denne metode kan du via Divi Byggeren opbygge dine egne projekt-skabeloner
    2. Projekt-skabelonerne kan du gemme og genbruge

Opret en projekt-oversigtsside (portfolio)

  1. Tilføj en ny side
  2. Tilføj en række i én kolonne
  3. Tilføj Portefølje modulet. Du kan vælge mellem
    1. Portefølje – uden filtreringsmulighed
    2. Filtreret Portefølje, hvor brugeren kan filtrere dine projekter ud fra dine projektkategorier
  4. Under Design > Layout: vælg Tabel
  5. Gem og udgiv din portfolio